HUS & TILSTAND’s leveringsbetingelser
1. Opgavens udførelse
HUS & TILSTAND ønsker at yde den bedst mulige rådgivning til kunden, som er målrettet og værdiskabende. Vores rådgivning baserer sig på velafprøvede metoder og høj grad af erfaring for hvad der giver det bedste resultat. Vi vægter dialog med kunden, der altid kan forvente et ærligt og konstruktivt modspil.
2. Opgavens omfang og varighed
Opgaves omfang aftales skriftligt med kunden. HUS & TILSTAND forpligter sig til løbende at orientere kunden om opgavens fremdrift, risici og optimeringsmuligheder.
Kunden kan på ethvert tidspunkt få oplyst tidsforbruget i en opgave og kan altid uden varsel opsige samarbejdet.
3. Fortrolighed og interessekonflikter
Alle oplysninger vedr. opgavens udførelse behandles fortroligt – også efter at opgaven er afsluttet. Ved påbegyndelse af en opgave for en kunde afklares altid, om der foreligger interessekonflikt.
Alle dokumenter og informationer om Kunden opbevares sikkert af HUS & TILSTAND.
4. Honorar og fakturering
Ved opgavens påbegyndelse vil HUS & TILSTAND på baggrund af en drøftelse med kunden give et estimat på opgavens omfang.
Medmindre andet aftales faktureres der efter medgået tid, fra HUS & TILSTANDs adresse og frem til arbejdsadressen og retur, timeprisen er 800,- + moms.
Udlæg til eksterne omkostninger, f.eks. Ingeniør eller geoteknikker kan faktureres til kunden.
HUS & TILSTAND fakturerer månedsvis bagud. Større eksterne omkostninger kræves dog som udgangspunkt forudbetalt. Betalingsbetingelserne er netto 8 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser.
Ved Kundens opsigelse af samarbejdet i overensstemmelse med punkt 2, har HUS & TILSTAND ret til fuld omkostningsdækning frem til opsigelsestidspunktet.
5. Ansvar
Levering af ydelser sker i henhold til AB18, Almindelige Betingelser for teknisk Rådgivning og bistand med de tilføjelser og ændringer som fremgår af nærværende leveringsbetingelser.
HUS & TILSTAND har tegnet en professionel ansvarsforsikring hos Top Danmark Forsikring, Police 9793 645 845.
Vores ansvar er dog begrænset til 3 mio. kr. pr. sag. Erstatningen til kunden kan desuden ikke overstige 5 mio. kr. samlet for alle krav, der relaterer sig til begivenheder inden for det samme kalenderår.
Ansvaret omfatter alene direkte tab. Følgeskader og enhver form for indirekte tab, herunder driftstab, tidstab, avancetab, tab af data eller goodwill, er således ikke er omfattet af HUS & TILSTANDs ansvar.
Der kan alene rettes krav mod virksomheden og ikke mod dens ejere eller ansatte.
6. Referencer
HUS & TILSTAND er berettiget til at bruge kundens navn på referenceoversigter og i forbindelse med almindelig markedsføring.