Køberrådgivning – tryghed før du skriver under

At købe en bolig er en af livets største økonomiske beslutninger. Med Køberrådgivning fra Hus & Tilstand får du en erfaren og uvildig rådgiver ved din side, som hjælper dig med at forstå boligens tilstand, risici og muligheder – før du skriver under.

Jeg tilbyder professionel køberrådgivning ved bolig køb i Aalborg og nordjylland, så du kan træffe en tryg og velovervejet beslutning bareseret på viden og ikke kun mavefornemelse.


Hvad er køberrådgivning?

Køberrådgivning er uvildig rådgivning til dig, der står over for at købe hus eller lejlighed og gerne vil være sikker på, hvad du siger ja til.

Mange boligkøbere oplever, at købsprocessen går hurtigt, dokumenterne er tekniske, og beslutningerne kan føles uoverskuelige. Med professionel køberrådgivning får du overblik, ro og en fagperson på din side gennem hele processen i et boligkøb. Jeg gennemgår boligen og alle rapporterne med dine interesser for øje – ikke sælgers eller ejendomsmæglerens.

Har du ønsker om renovering i forbindelse med overtagelsen, drøfter vi også disse tidligt i processen. Du får en realistisk vurdering af, hvad dine planer betyder for gulve, vægge, lofter og installationer, så du kender både pris, omfang, kompleksitet og potentielle udfordringer, inden du træffer din beslutning.