Køberrådgivning
Et boligkøb er en stor beslutning. Der er mange ting, som du skal være opmærksom på, og der er mange faldgruber, som kan påvirke både økonomien i dit byggeprojekt og glæden ved den nye bolig. Derfor er det uden tvivl en god idé at få professionel byggeteknisk køberrådgivning, når du skal købe fast ejendom.
Mange vælger at tage en advokat med til at forestå papirarbejdet, hvilket vi fra HUS & TILSTAND’s altid vil tilråde, men dette kan ikke erstatte den byggesagkyndiges opgave. Blot fordi I er juridisk sikret, er der ingen sikkerhed for, at der ikke kommer ubehagelige overraskelser efter overtagelsen.
Hvis I vælger at tage HUS & TILSTAND med på en købergennemgang, får I en grundig byggeteknisk gennemgang af den ejendom, I overvejer at købe. Bagefter vil I står tilbage med en helt klar fornemmelse af, hvad det er, I er ved at investere jeres penge i.
Inden gennemgangen gennemgår HUS & TILSTAND den foreliggende tilstandsrapport, og kan således besvare de spørgsmål I har til den. HUS & TILSTAND kan imidlertid også rådgive jer om de forsikringsmæssige problemer og klausuler, som tilstandsrapporten kan forårsage, når der skal tegnes en ejerskifteforsikring på boligen.
På selve gennemgangen vil HUS & TILSTAND gennemgå ejendommen sammen med jer og samtidig med undersøgelserne forklare, hvad der eventuelt måtte være af fejl og mangler ved ejendommen, som kan eller vil få betydning for jer som købere. I vil på samme måde drøfte den forventede vedligeholdelse på de større opgaver inden for en 10-års periode, så I kan lave et budget på driften af ejendommen.
Er der ønsker om renoveringer på ejendommen i forbindelse med overtagelsen, vil disse forhold også kunne drøftes, så I har en klar fornemmelse af, hvad omfanget af jeres ønsker betyder for gulve, vægge, lofter samt installationer.
Når gennemgangen er afsluttet, giver HUS & TILSTAND en generel vurdering af ejendommen, set i forhold til tilsvarende ejendomme af samme alder og byggestil.
Hvad indeholder en komplet pakke med køberrådgivning?
- Ejendommen gennemgås udvendigt og indvendigt sammen med køber
- Alle fejl, mangler og skader beskrives og forslag til udbedring beskrives
- Generelle råd om løbende vedligeholdelse omtales undervejs i gennemgangen
- Købers spørgsmål om ejendommen tages op under besigtigelsen – ombygning af huset, bærende vægge, muråbninger, ændring/modernisering af badeværelse og alt andet, der er interessant i forbindelse med købet af ejendommen
- Specifikke spørgsmål til tilstandsrapport og energimærke besvares og forslag til udbedring og forbedring vurderes
- Overslagspriser på de forskellige tiltag skønnes. Der skal dog indhentes priser på de enkelte opgaver for at få den rigtige pris