Energimærkning

Hvis du står overfor at skulle sætte din bolig til salg, er det din pligt som sælger, at du kan fremvise et gyldigt energimærke for køber, inden en eventuel handel indgåes. Energimærket er en vurdering af din boligs energimæssige tilstand og kan give et indblik i, hvor der er mulighed for energibesparelser.

Et energimærke består af to dele:

  • En vurdering af hvor store energiudgifter boligen har til eksempelvis olie, gas, fjernvarme, el og vand.
  • Et besparelsesforslag der viser, hvilke forbedringer der kan betale sig at lave på ejendommen.

Hvad kan man bruge energimærket til?

Energimærket bliver udfærdiget for, at du som ejer og den eventuelle køber bedre kan vurdere din boligs energimæssige tilstand. Undersøgelser viser, at ca. 40% af samfundets energiforbrug er bundet i bygninger. Derfor kan der både være mange penge og ressourcer at spare, hvis man ser nærmere på og samtidig forbedrer en ejendoms energiforbrug.

I energimærkningen kan man finde konkrete forslag til tiltag, der kan forbedre den enkelte ejendoms energieffektivitet. Disse vil typisk bestå af renovering af f.eks. tag- og loftkonstruktioner, facader, vinduer, døre og gulve. Det kan også være ved ventilation og varmeinstallationer, at der er penge at spare.

Når HUS & TILSTAND har udført en energimærkning af din bolig, vil du stå tilbage med et overskueligt og let forståeligt overblik over boligens energimæssige tilstand. Mærkningsskalaen går fra A til G, hvor A er det mest energieffektive, og G er det mindst effektive. Vi kender også denne form for mærkning fra hårde hvidevarer og andet elektronik.

Hvad koster et energimærke?

Prisen for en energimærkning afhænger af huset størrelse. Ønsker du at vide mere om energimærkning af din bolig, er du altid velkommen til at ringe til HUS & TILSTAND på tlf. 2267 4390.